Retningslinjer

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021

Overordnede principper for tjenestefrihed
Udgangspunktet for alle aftaler i personalepolitikken er ønsket om en fleksibel arbejdsplads, og oplevelsen af høj social kapital- tillid, retfærdighed og samarbejde.

Der vil altid være mulighed for individuelle vurderinger og hensyn.

Alt planlagt fravær tilrettelægges, så det har mindst muligt indflydelse på arbejdspladsens forhold herunder undervisningens kvalitet.

Tjenestefrihed ved særlige lejligheder
De ansatte ydes tjenestefrihed med løn på selve dagen ved:

• Eget bryllup og sølvbryllup
• Eget 25 og 40 års jubilæum
• Egen 50, 60 og 70 års fødselsdag
• Dødsfald og begravelse i nærmeste familie (ægtefælle/samboende, børn, svigerbørn, forældre, stedforældre, svigerforældre, bedsteforældre, søskende, søskendes ægtefælle, ægtefælles søskende og andre nært relaterede personer)

Tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse
Der ydes tjenestefrihed med løn i forbindelse med uddannelse ud fra individuel aftale. Aftalen skal udarbejdes i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen.

Der ydes tjenestefrihed dagen før og på dagen for en godkendt eksamen.

Tjenestefrihed i forbindelse med læge mv.
De ansatte ydes tjenestefrihed med løn:

• Til akutte læge- og tandlægebesøg, specialistbehandling og bloddonortjeneste, der ikke kan planlægges udenfor sædvanlig arbejdstid
• Til gravides læge- og sygehuskonsultationer (adoptivforældres forundersøgelser i forbindelse med adoption sidestilles hermed)

Tjenestefrihed med løn i særlige livssituationer, ud over de ovenfor nævnte, samt tjenestefrihed uden løn, aftales individuelt med lederen.
Tjenestefrihed skal altid aftales med ledelsen.

Hvis ovenstående begivenheder falder på ordinære fridage, eller i en syge- eller ferieperiode, ydes der ikke en erstatningsfridag.
Fridage mv., der er beskrevet i de respektive overenskomster, samt frihed omfattet af diverse aftaler, tillidsrepræsentantregler, borgerligt ombud mv. er ikke omfattet af ovenstående retningslinjer.

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021 

Overordnede retningslinjer for vikardækning - dækning af kendt fravær 

- minimal vikardækning - man skal bestræbe sig på at være i god tid. 

Hvad er kendt fravær 

Kendt fravær kan i denne forbindelse være 

• Kurser og lejrskoler 
• Ture ud af huset 
• Omsorgsdage 
• Privat fravær 
• Seniordage 
• UM og NM og andre møder i børnetid 

Eksempel på løsning 

Man kan f.eks.: 

Ved trinmøder (afdelingsmøde) starter man altid med punktet ”Kendt fravær” 

Folk melder selv ind både med behov og løsningsforslag.  

Hver koordinator laver et Google-dokument med oversigten over kendt fravær/ vikarbehov. 

Dækning af 6. ferieuge 

6.ferieuge kan vi ikke udelukkende klare som kendt fravær, men vi skal overveje, hvad vi kan nøjes med  at dække. Ting som VAKS-forløb, spec.uv. mm. dækkes ikke nødvendigvis. 

Aflysning overvejes i form af ”arbejd selv-timer” i udskolingen. Her er det vigtigt, at indholdet skal være i  orden. Klassen skal have noget at arbejde med. 

Vikarmateriale: 

Materialet skal være i en form, så vikaren har mulighed for at gennemføre undervisning. Det kan fx være  arbejde med igangværende forløb og træningsopgaver.

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021 

Ved afskedigelse ud fra arbejdspladsens forhold, skal der foretages en konkret individuel vurdering af  medarbejdernes kvalifikationer, sammenholdt med en vurdering af Vipperød og Ågerup skoles fremti dige behov for kompetencer. 

På denne baggrund foretages der en tværgående vurdering af, hvilke medarbejdere der samlet set på  Vipperød og Ågerup skole, kan undværes med henblik på at sikre den bedst kvalificerede arbejdskraft. 

Følgende kriterier kan lægges til grund for vurderingen, afhængig af faggruppe: 

Faglige kvalifikationer 

• Uddannelse 
• Relevante kurser 
• Relevant erhvervserfaring 
• Varetagelse af specialfunktioner 
• Faglig fleksibilitet 

Opgavevaretagelse 

• Kvalitet 
• Effektivitet 
• Den ansattes kapacitet 

Personlige kvalifikationer 

• Engagement og motivation 
• Fleksibilitet 
• Omstillingsevne 
• Samarbejdsevne 

• Stabilitet

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021 

Undervisningen i idræt forudsætter normalt fuld omklædning og bad. 

Bad efter idræt/fysisk aktivitet er en vigtig del af idrætsundervisningen og den almene dannelse. Det er vigtigt i forhold til at lære om: 

• Gode idrætsvaner 
• Hygiejne 
• Vores kropslige forskellighed 
• Det sociale samvær i omklædningsrummet 

Bad må ikke blive en hindring for at have lyst til at deltage i idrætstimerne. 

Der kan derfor i nævnte tilfælde: 

• Kropslig generthed 
• Køn og identitet 
• Sygdomme 
• Menstruation 
• Religiøse/kulturelle overbevisninger 
• For børn med særlige behov og diagnoser 

laves særlige aftaler mellem lærer, forældre og elev . 

Aftalerne kan være fritagelse i en periode, badning 5 min før eller efter andre elever, etagevask på toilettet og brug af ekstra omklædningsrum m.fl. 

Der er skærpet opsyn i forhold til omklædning og badning. Dette opsyn kan tolkes. En forholdsordre kan  gøre det ud for skærpet opsyn. 

Eksempler på forholdsordrer kan være, at 

• Læreren fortæller om, hvordan badning og omklædning skal foregå hensigtsmæssigt
• Sender nogle elever før eller senere i bad end andre 
• Sender tydelige signaler om, hvornår man kommer ind og checker, om alle er færdige
• Tæller ned til omklædningen og badningen skal være afsluttet 
• Belønner hurtig omklædning/badning med tid til leg i hal/sal til alle er færdige 

Idræt på Vipperød skole 

• 0.kl har idræt i gymnastiksalen og bader sammen, drenge og piger
• 1.-9.kl har idræt i hallen og bader efter ovenstående retningslinjer 

Ågerup skole 

• 0.-3.kl har idræt i gymnastiksalen 
• 0.kl bader sammen, drenge og piger 
• 1.-3.kl bader efter ovenstående retningslinjer 
• 4.-6.kl har idræt på Vipperød skole, hvor der bades efter ovenstående retningslinjer

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021 

På Vipperød og Ågerup skole har vi fokus på rekruttering – på altid at finde den rette person til den rette  stilling, så vi til enhver tid har de fornødne kompetencer til at løse vores kerneopgaver. 

Hver gang der er en ledig stilling er det derfor vigtigt, at vi vurderer det konkrete behov. Hvilke kompetencer mangler eventuelt – både nu og på sigt? Kan dette eventuelt løses ved f.eks. kompetenceudvikling, eller skal vi genbesætte stillingen – og hvilken person har vi i så fald behov for, og hvad kan vi tilbyde denne person? 

Rekruttering må aldrig blive rutine i Holbæk Kommune. Enhver ansættelse kan have vidtrækkende konsekvenser – både personlige, faglige og økonomiske – hvorfor vi har fokus på at lykkes første gang. 

Leder ansvar, primært af overordnet karakter 

• Ansættelsesudvalgene består af: 
• Leder, TR og AMR, skolebestyrelsesmedlem og lærer- og pædagogrepræsentanter fra trinnet der ansættes til. 
• Afholder opfølgningssamtale efter ca. en måneds ansættelse 
• Præsentation af nye medarbejdere – f.eks. ved morgensang og på Aula med billeder til både medarbejdere, elever og forældre. 
• Principper og retningslinjer udleveres fysisk 1. arbejdsdag. Dermed kan de ansatte læse om de  gældende politikker. 
• At den første arbejdsdag er nøje planlagt. Fx at man følger en eller at der er særlig tid til modtagelse. 
• Leder udpeger mentor for nyansat. Mødes 1. dag for ansættelse 
• Nyttige telefonnumre udleveres 
• Den nyansatte meddeler, hvem der skal kontaktes ved akut opståede situationer som fx livstruende sygdom, vold, trusler. 
• Afholdelse af fridage, feriedage, omsorgsdage, afspadsering mm. 
• Nøgler og brik. Instruktion i alarmsystemet. 
• Relevant information i forhold til den konkrete stilling, herunder færdselsregler og særligt arbejdstidsforhold, som kan være nye. 
• Præsentation af AMR og TR for lærer og pædagog 

Medarbejderansvar, mere af praktisk/ kulturel karakter 

• Bidrager konstruktivt i ansættelsesudvalget og ser helheder i afdelingen
• Byder positivt ind på alle kollegers vegne 
• Tager åbent og nysgerrigt imod den nye kollega 
• Rundvisning af den/de nye medarbejdere når de er ansat 
• Afdelingens kultur og “færdselsregler” fx. stilletegn, færdsel på gangarealer, forventninger til  støjniveau 
• Information om børn med særlige problematikker og udfordringer, primært i egne klasser samt  efter behov på teammøder og P-møder i relevant omfang 
• Mentor: Introducerer til de digitale portaler og kommunikationsplatforme, printere og kopimaskiner. Hjælper med generel praktisk information fx materialer. Særligt de første 14 dage.
• Informere om planlagte møder 
• Brug af mobiler, hvilke klasser må benytte mobiler, og i hvilket omfang de må bruges.
• Personalets brug af mobiler. 
• Inde/udeordning og hvor eleverne må befinde sig 
• Frikvarterer herunder gårdvagtsordning 
• Årstidsregler inde/ ude. 
• Parkering af personalets biler 
• Hvad gør man i tilfælde af brand (AMR)

Godkendt i MED-udvalget den 16.11.2021 

Vi ønsker at sikre, at fraværende ansatte får mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen hurtigst  muligt til gavn for dem selv, kollegerne og borgerne. 

Vipperød og Ågerup skole skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi alle har et medansvar for at skabe  et godt arbejdsmiljø med et lavt sygefravær. Vi ønsker at være en arbejdsplads med høj social kapital,  hvor medarbejdere og ledere trives, og hvor der gennem systematisk brug af sygefraværssamtaler tages  hånd om både arbejdsrelateret sygefravær og sygefravær, der skyldes andre årsager. Vipperød og Ågerup skoles holdninger til forebyggelse, opfølgning og fastholdelse i forbindelse med sygefravær skal  være tydelige, og forventningerne til både ledere, medarbejdere og MED-organisation er klar. 

Forebyggelse 

Forebyggelse af sygefravær handler om: 

Ledelsen iværksætter dialog om det gode arbejdsliv og fravær på arbejdspladsen, og arbejder med indsatser, der fremmer nærværsskabende kulturer, normer og værdier 

Ledelsen iværksætter dialog om sammenhæng mellem tid og ressourcer og tager ansvar for at skabe  balance mellem arbejdspladsens fokus på levering af høj kvalitet i kerneopgaven og de afsatte ressourcer 

Ledelsen i samarbejde med Lokal-MED undersøger, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan være  årsag til sygefravær, og inddrager sygefraværet i arbejdet med social kapital-målingen og APV processen 

Ledelsen arbejder sammen med arbejdspladsens medarbejdere med at højne og bevare en høj social  kapital på arbejdspladsen. 

Sådan foregår en sygemelding 

På Vipperød og Ågerup skole skal der på Aula under hver afdeling, ligge telefonnummer til sygemelding  og tidsrum for sygemeld. Sygemeldingen foregår på følgende måde: 

- SFO personale Vipperød: Sygemelding til Jeanett (72365151) mellem kl. 06.45 og 07.00 samt SMS til Pia  (72366107) inden kl. 07.00. 

- SFO personale Ågerup: Sygemelding Jeanett (72365151) mellem kl. 06.45 og 07.00 samt SMS til Gitte  (72368391).

- SFO morgenåbning aftales for halve år særligt på hver afdeling og ligger på drevet under sygemeldinger  og telefonliste 

- Lærere på begge afdelinger: Jeanett kontaktes mellem kl. 06.45 og 07.00. 

Raskmelding: 

- Pædagoger Vipperød: Ring senest kl. 15.00 til SFO'en på 72367709 samt SMS til Jeanett. - Pædagoger Ågerup: Ring senest til Gitte (72368391) kl. 15.00 samt SMS til Jeanett. - Lærere: SMS til Jeanett (72365151) inden kl. 15.00 

Fra fravær til fremmøde 

Gennem åbenhed omkring de ansattes fravær skabes grobund for et samarbejde mellem ledere og medarbejdere om en fælles indsats for en hurtig tilbagevenden til arbejdet forkortet TTA, samt den videre  udvikling af et sundt arbejdsmiljø. Såvel ledere som medarbejdere og tillidsvalgte er ansvarlige for at  indgå i en positiv dialog om eventuelle problemer. Ved at sætte fokus på den enkelte ansattes fravær  bliver der udvist omsorg og respekt for den enkeltes betydning for arbejdspladsens funktion og trivsel.  Samtalerne om fravær må ikke forveksles med en tjenstlig samtale. 

Hvad er fravær? 

Ved sygefravær forstås fravær som følge af den ansattes egen sygdom, herunder fravær som følge af  arbejdsskader og kronisk sygdom. 

Fravær som følge af barns 1. og 2. sygedag administreres efter de gældende retningslinjer. 

For at sikre den fraværende den bedst mulige støtte og fremme dennes muligheder for en hurtig tilbagevenden til arbejdet, er det vigtigt, at alle ansatte får tilbudt samme opfølgning på deres fravær. Der er  derfor udarbejdet nedenstående overordnede retningslinjer for opfølgning på længerevarende eller hyppige fraværsperioder. Herudover skal de enkelte enheders MED-organisationer udarbejde lokale ret ningslinjer for, hvordan arbejdet med fravær skal håndteres på deres arbejdsplads, således at såvel ledere som medarbejdere er bekendt hermed. 

Samtaletyper 

Nedenstående antal dage vedr. de enkelte fraværstyper skal opfattes som et maksimum og kan altid  suppleres med et individuelt skøn af lederen i forhold til den enkelte ansattes situation. Deltagelse i  samtalerne er obligatorisk for medarbejderen.

1. Omsorgssamtalen. 

Omsorgssamtalen er en uformel samtale mellem leder og medarbejder, som holdes hvis medarbejderen  har op til 5 fraværsdage indenfor 3 måneder. Leder har ikke pligt til at tilbyde bisidder til omsorgssamtalen, men medarbejderen kan altid medbringe en bisidder, hvis dette ønskes. Der tages ikke et referat af  samtalen. Men lederen noterer, at parterne har mødtes og afholdt Omsorgssamtale. 

2. Fraværssamtalen. 

Lederen indbyder medarbejderen til en fraværssamtale, når en medarbejder har haft 6-10 dages fravær  i løbet af de sidste 6 måneder eller hvis en medarbejders fravær har et mønster eller en hyppighed, som  efter lederens skøn giver anledning til en samtale. F.eks. hvis fraværet ligger på bestemte ugedage. Le der skal tilbyde medarbejderen at medbringe en bisidder til samtalen. Lederen kan også indbyde en bisidder (referent) til samtalen. Der udfyldes et skema ved samtalen, som underskrives af begge parter.  Herefter bliver der udleveret en kopi til medarbejderen, ligesom en kopi også vil ligge som fortroligt materiale hos den respektive leder. Leder skal og medarbejder kan tage initiativ til afholdelse af henholdsvis Omsorgssamtale og Fraværssamtale. Fraværssamtalen skal varsles fem hverdage inden. 

3. Mulighedssamtalen. 

Mulighedssamtalen er en lovpligtig samtale mellem leder og medarbejder med henblik på at opstille en  handleplan for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet. Det er lederen, der indkalder til Mulighedssamtalen. 

Mulighedssamtalen afholdes efter 10 dages sammenhængende fravær og når det skønnes, at sygdom men vil strække sig over længere tid. Under samtalen er det vigtigt, at leder og medarbejder bliver enige  om en handleplan, der skitserer mulighederne for tilbagevenden til arbejdet – f.eks. delvis raskmelding,  andre opgaver i en periode etc. Handleplanen er supplement til det skema som skal udfyldes ved samtalen og bør endvidere indeholde en aftale om, hvornår der skal ske en opfølgning på fraværet. Mulighedssamtalen skal varsles fem hverdage inden. 

Leder skal tage initiativ til afholdelse af Mulighedssamtale. Fraværs- og Mulighedssamtalen behøver ikke  nødvendigvis at finde sted på arbejdspladsen. Samtalen kan f.eks. også foregå i medarbejderens hjem  eller på et neutralt sted i kommunen efter medarbejderens ønske. 

Øvrige tiltag for at opretholde en medarbejders mulighed for fremmøde. 

Afklaring i samarbejde med HR og Arbejdsmiljø (TTA). 

Lederen kan i samarbejde med medarbejderen og evt. en tillidsvalgt rette henvendelse til HR & Arbejdsmiljø med henblik på: 

• Råd og vejledning i forhold til TTA.
• Faglig konsulentbistand ved eksempelvis fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog i rundbordssamtale. 
• Afdækning af fysiske og eller psykiske belastninger i forhold til arbejdet. 
• Udarbejdelse af en arbejdsevne og –motivationsprofil. 
• Udarbejdelse af fastholdelsesplan. Medarbejderen kan anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. 
• Samarbejde med Jobcenter. Såfremt fraværet overstiger en samlet periode på 4 uger, opfordres lederen også til at være aktivt medvirkende i samarbejdet med Jobcentret om medarbejderens situation.

Godkendt i MED-udvalget den 13.6.2023

Vipperød og Ågerup skole ønsker at alle medarbejdere skal føle sig trygge under udførelsen af deres arbejde. Vold og trusler må aldrig accepteres som vilkår på arbejdspladsen. På Vipperød og Ågerup skole  tager vi vold alvorligt og det er vigtigt at understrege at vold, og trusler om vold, ikke er den enkelte  medarbejders problem, det er et arbejdspladsproblem og skal håndteres både personligt og generelt. 

DEFINITION PÅ VOLD 

Man kan sige at fysisk vold gør ondt på kroppen, medens psykisk vold gør ondt på sjælen. Vold opfattes  individuelt af den enkelte medarbejder - derfor er det den eller de implicerede medarbejderes oplevelse  af situationen, der bestemmer, om det er vold.  

Fysisk vold 

Fysisk vold er enhver form for fysisk handling, som skader, smerter, skræmmer eller krænker. Volden  kan fx være slag, bid, spark, skub, angreb med en genstand eller fysisk tvang. 

Psykisk vold. 

Psykisk vold er at skade, skræmme eller krænke en anden uden direkte fysisk påvirkning. Det kan også  være at dominere andre ved trusler. Truslen om hærværk på arbejdsplads eller ejendele, skældud, gentagende sårende kritik, ignorering og ydmygelse er eksempler på psykisk vold. 

MÅLET MED VORES VOLDSPOLITIK 

At forebygge og mindske vold og trusler om vold på arbejdspladsen 

At forebygge arbejdsrelateret vold og trusler uden for arbejdstiden. 

At mindske følgevirkningerne af voldsomme hændelser. 

At sikre tryghed for alle ansatte. 

At sikre, at alle ansatte har kendskab til værktøjer til at imødegå vold og trusler At udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler.  

At sikre, at ansatte der udsættes for vold og trusler om vold, tilbydes krisehjælp og får mulighed for at  bearbejde voldelige episoder. 

SÅDAN HÅNDTERER VI VOLD, TRUSLER OM VOLD OG VOLDSOMME HÆNDELSER - BÅDE I OG UDEN FOR ARBEJDSTIDEN.

Se skema her: Vold og trusler

Godkendt i MED-udvalget den 13.6.2023 

Vi vil gerne skabe og opretholde en attraktiv arbejdsplads med god trivsel på Vipperød og Ågerup skole  for at forebygge og undgå stress. 

God trivsel og god mental sundhed fører til mindre sygefravær og har flere lignende positive effekter.  Når vi trives på arbejdspladsen, har vi langt lettere ved at udfolde vores evner, håndtere dagligdagens  udfordringer og deltage i fællesskaber og dermed bidrage til at øge skolens sociale kapital.  

Retningslinjen for Arbejdsbetinget stress skal sikre: 

• Viden omkring stress og forebyggelse af stress. 
• En åben dialog om stress. 
• At trivslen og arbejdsglæden øges på arbejdspladserne. 
• At stressramte ansatte behandles respektfuldt og i overensstemmelse med stresspolitikken. 

HVAD ER STRESS: 

Stress kan defineres som: Et særligt forhold - i form af krav - mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger de ressourcer, der er til rådighed, og truer hans  eller hendes velbefindende. 

Ifølge denne definition, kan stress både handle om, at der stilles for høje krav, enten fra én selv, fra arbejdssammenhæng eller familieliv og at man ikke føler, man har de nødvendige muligheder for-, eller  overskud til, bl.a. på baggrund af begrænsede kompetencer, tid hhv. støtte på arbejdet eller hjemme - til  at håndtere kravene. 

KILDER TIL STRESS: 

Kilder til arbejdsrelateret stress vil typisk være: 

• Kravene på arbejdet kan f.eks. være:

• For mange opgaver, for komplekse opgaver, uklare krav, manglende forventningsafstemning, modstridende krav, samarbejdsproblemer og konflikter. 

• Ressourcer kan f.eks. være: 

• Eksterne ressourcer såsom støtte fra venner, støtte fra kolleger/leder, kompetencer til at  udføre arbejdet. Interne ressourcer såsom fysisk og mentalt overskud til at klare arbejdet. 

• Manglende muligheder for at handle kan f.eks. dreje sig om: 

• At den enkelte medarbejder forsøger at ændre de forhold, der opleves som belastende,  men ikke bliver taget alvorligt, lyttet til eller hjulpet af ledelsen. Det kan også være, at medarbejderen ikke har mulighed for at søge hjælp hos kolleger på grund af den måde,  arbejdet er organiseret på. Eller at der er en kultur, hvor stress er tabuiseret, eller hvor  man ikke hjælper hinanden.  

Stress kan opstå på flere måder, men arbejdsrelateret stress opstår typisk på tre måder: 

Det pludselige stressforløb 

Den pludselige stressreaktion er kendetegnet ved, at medarbejderen ikke har registreret stresssymptomer eller på nogen måde mærket, at der er noget galt. Medarbejderen vågner op en dag og har det følelsesmæssigt og/eller fysisk dårligt og føler sig ude af stand til at fungere. 

Det snigende stressforløb 

For nogle medarbejdere kommer stresssymptomerne snigende. Medarbejderen forsøger i første omgang at arbejde sig ud af situationen. Derefter bliver andre strategier forsøgt, f.eks. afspænding, mindfulness eller reduktion af aktiviteter i fritiden. 

Det optrappede stressforløb 

Dette forløb er kendetegnet ved, at medarbejderen hurtigt og præcist kan udpege bestemte arbejdsforhold som problemets årsag. Der er således ikke en vaklen i forhold til, hvad der er galt, og medarbejderen har ikke tvivl om, hvorvidt det er ham/ hende, der er noget i vejen med. 

TEGN PÅ STRESS? 

Stress kan komme til udtryk på mange måder, men typiske tegn vil være. 

• Søvnvanskeligheder (indsovningsbesvær, hyppig opvågnen, tidlig opvågnen).
• Uro i kroppen / Rastløshed. 
• Hovedpine. 
• Hjertebanken. 
• Anspændthed / Angst. 
• Koncentrationsbesvær. 
• Hukommelsesproblemer. 
• Manglende overblik. 
• Øget følsomhed, der f.eks. viser sig som øget irritabilitet og grådlabilitet. 
• Oplevelse af begrænset overskud. 
• Tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge. 

HVAD ER ET GODT ARBEJDSMILJØ? 

Følgende kendetegner og har betydning for et godt arbejdsmiljø. 

Fysisk arbejdsmiljø: 

• Indeklima 
• Støj og belysning 
• Indretning af kontor 
• Korrekt udstyr og maskineri 

Psykisk arbejdsmiljø: 

• Åbenhed og dialog
• Forudsigelighed
• Støtte
• Indflydelse
• Mening
• Inklusion 
• Ros
• Gennemsigtighed
• Troværdighed
• Tillid
• Retfærdighed 
• Rummelighed 
• Realistiske krav

Skema til stress, forebyggelse, under og efter

Godkendt af MED-udvalget d.16.11.2021 

På Vipperød og Ågerup skole ønsker vi en kommunikation, der bidrager til et godt samarbejde. Det er  både mellem skole/SFO og forældre og internt på skolen. Denne kommunikation foregår altid i Aula.  Kommunikationen er vigtig, både når det gælder viderebringelse af “den gode historie” og når det gælder praktiske beskeder. 

På Vipperød og Ågerup skole ser vi en styrke i den mundtlige dialog. Den mundtlige samtale giver med  det samme mulighed for at løse udfordringer og få respons. Stemninger og følelser er tydelige i den  mundtlige dialog, og misforståelser kan i højere grad undgås. 

Al kommunikation på Kildedamsskolen hviler på tre gyldne regler:

Anerkendelse, imødekommenhed og en nysgerrig tone

Overvejelser om kommunikationen skal være skriftlig eller mundtlig

Kommunikation er også i form af billeder - få og gode billeder.

Overvej hvem du skal kommunikere med, og hvordan du bedst opbygger din besked. Det er vigtigt at  overveje, hvem beskeden er vigtig for, så der forstyrres unødigt. 

Det, der er vigtigt at kommunikere, skal frem i teksten. Formuler dig kort og præcist i et enkelt sprog. Det er i Aula vi kommunikerer med elever og forældre. 

Hvordan, hvad og hvor meget bruger vi de forskellige funktioner i Aula? 

KALENDER - alt relateret til tid 

Kalenderen skal skabe overblik over hverdagen. Her ses oplysninger om skema, almindelige aktiviteter,  planlagt fravær, vikarplan, begivenheder, møder og aktiviteter der kræver handling. 

Kalenderen bruges af alle matrikler, ledere, lærere og pædagoger. Det er her, vi kommunikerer om det,  der sker for medarbejdere og elever. 

OPSLAG - relevant for alle i gruppen 

Opslag er til Informationer, hvor dialog ikke er nødvendig. 

Målret kommunikationen så der kun kommunikeres med de relevante. 

BESKEDER - for enkelte og få udvalgte 

Beskeder er beregnet til dialog mellem elever, forældre og kolleger. 

Der er mulighed for at sende sikre beskeder til både forældre og kolleger, hvis emnet er følsomt. 

Forældre forventes at bruge Aula i et omfang, der gør, at de er velinformerede. Forældre kan forvente  svar indenfor to dage, hvis de har skrevet. 

SMS - akut info - absolut minimum 

Kun akut ændring, der kræver handling her og nu. 

GRUPPER - for forældre, elever og medarbejdere 

Grupper indlæses fra TRIO. 

Vi starter med de grupper fra TRIO - det er ledelse og superbrugere, 

som kan oprette grupper til at starte med. 

WIDGETS 

Aula er indgangen til de andre programmer som anvendes på skolen. 

I MU laves der ugeplan, årsplaner, elevplaner, egne forløb, importerede forlagsforløb, UPV, og fravær og  karakterer ses af elever og forældre der. Her registreres også fravær.

G-suiten er Gmail kun til beskeder fra kommentar i docs og til ikke-Aulabrugere. De pædagogiske materialer ligger på drevet. 

IST- Tabulex her registreres karakterer. 

FRISTER 

• Indskoling + mellemtrin får ugeplan for kommende uge senest fredag (MU)
• I udskolingen orienteres løbende om undervisningsforløb, undervisningsplaner og lektier i MU. (Beskeder besvares indenfor 2 arbejdsdage)
• Årsplaner som en oversigtsplan ligger klar i MU senest d.15.9.

Her finder du bilag til retningslinjer