SFO'en

Her på siden kan du læse om SFO tilbud på Vipperød Skole. Vi har SFO 1 og Klub 4390, som begge er fyldt med fede, sjove og sociale aktiviteter for jeres børn.
For indmeldelse:
SFO 1
SFO 1 er et fritidstilbud for børn i 0.-3. klasse. SFO’en har åbent mandag til torsdag fra klokken 6:30-17:00. Om fredagen fra klokken 6:30 til 16:30. De ca. 9 ansatte har forskellige kompetencer og timetal, heriblandt både pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Derudover vil du kunne møde studerende fra de forskellige pædagogiske uddannelser, da vi vægter højt at være med til at uddanne vores fremtidige kolleger.
Morgen
Morgenåbning er fra klokken 6:30 til 8:00. Indtil klokken 7:45 krydser forældre/børn sig ind via komme/gå skærmen. I morgen-SFO’en vil der være mulighed for et sundt og nærende morgenmåltid fra 6.30-7.20. Morgenbordet varierer fra dag til dag og kan indeholde følgende: groft brød, knækbrød, rugbrød, div. pålæg, ost, marmelade, havregryn, cornflakes, yoghurt, müsli, blødkogte æg, spejlæg og havregrød. Dertil serveres vand, mælk og te. Klokken 7.50 ryddes der op og derefter går børnene til deres klasser.
Eftermiddagsmad
Der serveres eftermiddagsmad hver dag fra 14.30-15.30. Indholdet er meget varieret, men vil de fleste dage være et sundt tilbud, såsom frugt, grøntsager, groft brød/boller, rugbrød med pålæg, supper, salater samt forskellige gryderetter. Dette er et supplerende, lille måltid.
Aktivitetsplan
Hver måned udsender vi en aktivitetsplan på Aula. Her vil I få vigtige informationer om værksteder, aktiviteter, ture mm. Derudover vil der være en ugeplan i afdelingen hvor børnene kan se, hvilke aktiviteter der tilbydes de forskellige ugedage.
Vi tilbyder forskellige aktiviteter og værksteder gennem hele året. Vores aktiviteter og værksteder tager udgangspunkt i børnenes ønsker indenfor de økonomiske rammer, og vi vægter i høj grad at have et bredt udvalg af aktiviteter, som tilgodeser alle børn. I alle aktiviteter vægter vi det sociale samvær højt, da alle skal føle sig som en del af fællesskabet. Vi tilstræber derudover at tilbyde bevægelsesaktiviteter ude eller inde, da institutionen er DGI-certificeret.
Vi tilbyder bl.a. følgende aktiviteter og værksteder:
- Gymnastiksalen: Fangelege, boldspil, redskabsbane, dans, hoppepude mm.
- Multihallen: I multihallen spilles forskellige boldspil, og den benyttes til sociale lege.
- Udearealer: Sandkasseleg, div. køretøjer, legeplads med udfordrende legeredskaber, gynger, sjippetove, hinkesten, stylter, bolde, basketbaner, ostebaner, hockeybane, fodboldbane og udendørs bordtennis. Derudover har vi et dejligt bålhus.
- IT: Vi tilbyder computere, Playstation og tablets, hvor børnene kan spille spil (som er godkendt til deres alder) samt arbejde med forskellige medieprodukter.
- Kreative ting: Syning, broderi, læderarbejde, klippe-klistre, smykkefremstilling, decoupage, kort, lys, forskellige former for maling, gips, ler, madlavning mm.
Derudover tilbyder vi en masse forskellige former for kort- og brætspil, mindgames og bordfodbold.
Klub 4390 - din klub i Vipperød for børn i 4.-7. klasse
Vi tilbyder forskellige aktiviteter og værksteder gennem hele året. Vores aktiviteter og værksteder tager udgangspunkt i børnenes ønsker indenfor de økonomiske rammer, og vi vægter i høj grad at have et bredt udvalg af aktiviteter, som tilgodeser alle børn.
I alle aktiviteter vægter vi det sociale samvær meget højt, da alle skal føle sig som en del af fællesskabet.
I KLUB 4390 tages der udgangspunkt i retningslinjerne som er beskrevet i “Mål og indholdsbeskrivelse for SFO’er i Holbæk Kommune”.
Klubben er bevidst om, at børnene er der i deres fritid. Derfor vægtes det højt, at børnene har medbestemmelse og indflydelse i hverdagen.
Gode faciliteter
- Biograf med storskærm, surround sound, Nintendo swift & PS4
- Køkken og cafe-område
- Hyggeområde med sofaer
- Computerrum med gaming computere og udstyr
- Krea-område
- Bordtennis-rum
- Legerum
- Storerum for 5. - 7. klasse
Vi bruger både Vipperød hallen, fodboldbaner, multihallen og bålpladsen
Aktiviteter hele året
Rollespil
- Brætspil HeroQuest. - 4 helte skal samarbejde mod en spilmester i en række eventyr.
- Descent - minder om HeroQuest, men er for de lidt ældre børn. Flere regler og mere magi til figurerne.
- Maling af figurer og opbygning af miljøer til rollespillene, så det står i 3D
- Rollespil live - Find din indre avatar frem og kæmp sammen
Krea
- Glaskunst - lær materialer at kende - klippe, skære og brænde glas
- Bolchekogning. Veje af, måle, lave forskellige smage
- Gipsstøbning. Blande i de rigtige forhold. Støbning af forskellige figurer. Tørring og maling af de fremstillede former og figurer.
- Syning, strikning, smykkefremstilling, læder
- Madlavning og bagning - eftermiddagsmad og aftensmad til aftenåbning.
Sport og bevægelse
- Fodboldturnering
- Bordtennis
- Billard
- løbehold
- Badminton turnering
- OL
- E-sport
Blandede bolcher
- Lego
- Plus plus
- Brætspil
- Nintendo og PS4
- Kodning af spil
- Fri leg
- Børneråd - dine ideer til aktiviteter i klubben
Aftenåbent - ca. hver 2.uge.
Forskellige aktiviteter og aftensmad
Årlige ture og traditioner
Traditioner i klubben
- Halloweenfest i oktober
- Juleindkøbstur til shoppingcenter i december
- SFO- CUP(fodboldturnering) for alle SFO’er i Holbæk Kommune i maj
- OL - fest i juni
- Overnatning. Først på året
Årlige ture med og uden overnatning
- Vilde Vulkaner uge 27
- Overnatning i klubben
- 4. klassetur uge 7
- Overlevelsestur
- Juletur
Tilmelding til aktiviteter og ture
Tilmelding til aktiviteter og ture skal ske via tilmeldingssedlerne i “klubben”. Hvis vi har ture ud af huset, kan der være max-antal på turene og her gælder “først til mølle-princippet”.
Sidst opdateret
10.08.2023
Ansvarlig redaktør