Vedtaget i skolebestyrelsen d.7.6.2023
Formål med ekskursioner og lejrskole princip
Børnegruppen får oplevelser og nye indtryk i andre omgivelser. Fællesskabet i børnegruppen og de sociale relationer styrkes.
Princippet
Som en del af den daglige undervisning tager hold, klasser, årgange afsted på ekskursioner. Disse ekskursioner ligger som udgangspunkt inden for skolens almindelige undervisningstid.
Alle klasser har mulighed for at komme på lejrskole 1-3 gange i løbet af et skoleforløb.
Lejrskolen har til formål at give eleverne mulighed for at få deres undervisning på et andet sted end skolen. Man får mulighed for at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.
Idégrundlaget for princippet
På ekskursioner får man mulighed for, at undervisningen foregår under andre rammer og forhold end klassemiljøet og på skolen.
På lejrskoler har man mulighed for at omsætte skolens målsætning og det inkluderende læringsmiljø i praksis, men under helt andre rammer end den kendte hverdag fra skolen.
Ekskursioner i skoletiden
Alle klasser tager som en del af den daglige undervisning på ekskursioner. Lærerteamet omkring klassen eller årgangen vurderer sammen med ledelsen, hvor mange voksne, der deltager i en ekskursion.
Den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner.
Der er mødepligt for eleverne.
Lejrskoler
Skolen beslutter rejsemål og inddrager elever og forældre i drøftelsen heraf.
På Ågerup-Vipperød skole kommer en klasse på 3 lejrskoleophold, og det er en lejrskole på 2-5 dage med 1-4 overnatninger og afholdes i:
3. klasse - 2 dage og med 1 overnatning
5. klasse - 4 dage og med 3 overnatninger
8. klasse - 5 dage og med 4 overnatninger
Lejrskoleopholdet i 5. klasse afholdes fælles på tværs af 5. klasserne i Ågerup og Vipperød med henblik på relationsopbygning for elevernes fremtidige fælles skolegang på Vipperød skole fra 7. klassetrin.
På lejrskoleophold dækker skolen alle udgifter forbundet med det pædagogiske personales deltagelse og med elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende, dog med nedenstående budget som maximum. DSB skolerejser bookes til lejrskolerne for 5. og 8.kl. Minimum 10 uger før afrejse.
Lejrskoler budget
3. klasse 1 overnatning (100,- pr. elev) forældrebetaling 75,- madpenge
5. klasse 3 overnatninger (600,- pr. elev) forældrebetaling 3x75 300,- madpenge
8. klasse 5 overnatninger (950,- pr. elev) forældrebetaling 5x75 375,- madpenge
Forældrene kan i fællesskab tilvejebringe midler, der kan dække udgifter, der ikke dækkes af kommunen eller skolen.
For elever, der deltager i turen, men som ikke kan/vil deltage i tilvejebringelsen af det supplerende beløb, skal resten af elevgruppen betale for disse. Dvs. alle har pligt til at deltage, men betaling er frivillig, idet al undervisning i folkeskolen er gratis.
I øvrigt henvises til vejledningen om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen (Retsinformation.dk – vejledning nr. 12 af 23.02.99)
Lejrskolen bevilges af skoleledelsen. Formål, rejsemål, tidspunkt, varighed og budget forelægges ledelsen skriftligt.
I det årlige skolebudget fastlægges maksimumudgiften pr. lejrskole (eksklusiv hjemmets bidrag til forplejning) samt det antal lejrskoler, der kan afholdes i budgetåret.
I lejrskoleopholdets budget skal altid indregnes hjemmets betaling for forplejning. I 2022 er beløbet 75,- kr. pr. dag pr. elev.
Der deltager som udgangspunkt to lærere pr. klasse pr lejrskole. Skolen afsætter lærertimer og udbetaler diæter efter gældende regler til alle former for lejrskoler.
Der er mødepligt for eleverne.